112

Bil og minibus stødte sammen

Kl. 09.58 skete et sammenstød imellem en minibus og en bil i krydset Østre Ringvej/Himmelev Bygade i Roskilde.

Minibussen, der blev ført af en 69-årig mand fra Valby, kørte ad Himmelev Bygade frem i krydset ved Østre Ringvej, hvor den stødte sammen med personbilen, der blev ført af en 50-årig mand fra Allerød. Bilisten kørte ad Østre Ringvej mod øst, og ramte minibussen bagerst på venstre side, så personbilen blev totalskadet. Den 50-årige og en kvindelig passager blev kørt i ambulance til tjek på sygehuset. Ingen personer var kommet noget til ved sammenstødet. Politiet undersøger nu uheldets nærmere omstændigheder for at få afklaret, hvem der kan stilles til ansvar for at sammenstødet skete. Parterne kan forvente at høre mere i sagen.

Kommentarer