Af Jette Tjørnelund, Byrådsmedlem, Venstre

Borgmesteren Tomas Breddam udtaler til DAGBLADET Roskilde, at det er svært at sige, om svømmehallen er blevet for dyr, fordi det kommer an på, hvad svømmehallens brugerne tænker om det.

Brugerne har ventet længe, og i Venstre håber vi, at de fleste svømmehalsbrugere bliver glade for den ny svømmehal, men det ændrer ikke på, at økonomien i det løbske projekt har overskredet alle grænser. Svømmehallen er blevet alt for dyr. Borgmesteren er ude i en bekvem fortælling, hvor han også løfter sløret for, hvad socialdemokraterne bruger som pejlemærke for deres økonomiske kurs.

Prisen for svømmehallen er indtil videre 223 mio. kr. i stedet for målprisen i udbuddet på 135 mio. kr. Vel at mærke for et projekt, hvor det stadig er tvivlsomt, om der kan afholdes de idrætsarrangementer, som det må forventes af en svømmehal i den prisklasse.

Der er både bevilget store beløb beregnet til drift og ekstra 70 mio. kr. til anlæg. Det glemmer borgmesteren i sin fortælling. Den kæmpe budgetoverskridelse fra udbudstidspunktet svarer ca. til en nybygget daginstitution, penge til at nå i mål med ventilation på alle skoler og en god portion nye cykelstier. Bare for at give perspektivet.

Svømmehalsskandalen er et skrækeksempel på, hvor galt det kan gå, når politikere pålægger forvaltningen at stå for et stort byggeprojekt i stedet for at overlade risikoen til erfarne private entreprenører. Projektet var for kompliceret til, at nogen private firmaer turde tage risikoen.

Det stod klart allerede, inden den endelig beslutning blev taget. Venstre og andre partier advarede og pegede på alternativer. Men flertallet med Socialdemokratiet i spidsen tog chancen, og ifølge borgmesterens egne udtalelser i DAGBLADET velvidende om, at prisen var urealistisk. Den letsindige indstilling til styring af økonomien betaler borgerne for,

Svømmehalsbyggeriet alene får ikke kommunen til at gå bankerot, men borgmesteren og et snævert flertal valgte sidste år at sætte skatten op, skubbe regningen foran sig ved at udsætte projekter og låne penge til kassen for at undgå en likviditetskrise. Dette ikke mindst på grund af den store ekstraregning for svømmehallen, når økonomien i forvejen er skrøbelig. Skandalen kommer med en pris, men vi har stadig til gode at se, hvilke konsekvenser borgmesteren vil drage af den kæmpe ekstra regning.

Sagen og argumentation er symptomatisk for socialdemokratiets fejlslagne investeringspolitik – nok er det dejligt, men pengene er brugt og kommer ikke hjem igen.