Roskilde

Butikstyv med slagvåben tilbageholdt i Roskilde

Foto: Kim Matthäi Leland

Tirsdag klokken 13.33 kørte en patrulje til Føtex i Stationscentret, hvor en 53-årig kvinde fra Roskilde var blevet tilbageholdt for butikstyveri.

Hun blev tilbageholdt uden for butikken, da hun havde taget tre par øreringe a` 25 kr uden at betale. Patruljen sigtede kvinden for tyveriet, som hun erkendte. Ved visitation blev kvinden fundet i besiddelse af et slagvåben, en såkaldt totenschlæger, som i udfoldet tilstand blev til et slagvåben på 56 cm.

Kvinden blev sigtet for at overtræde våbenloven og totenschlægeren blev beslaglagt. Herefter fik hun lov til at gå, men kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

 

Kommentarer