Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Design Din Drømmehave 1

Afholdes lørdag 13. februar 2021 kl. 10:00 - 16:00

Foredrag

Design Din Drømmehave 1 – Det Store Overblik

V/ Anne Marie Sørensen.

Tilbring en hel dag sammen med professionel havearkitekt – kun 5 deltagere på holdet. Derudover 45 minutters privat konsultation over e-mail og telefon.

Hvem kender ikke til, at haven er alt andet end den nemme og smukke have, man går og drømmer om. Dette kursus giver dig mulighed for at gøre drømmen til virkelighed. Du får inspiration og vejledning i, hvordan du kan forvandle din have fra f.eks. et vildnis eller en ubeplantet grund til en dejlig have. Hvordan en kedelig have bliver en dejlig oase- uanset størrelse. Du lærer at tegne din helt personlige og unikke haveplan med både rum, oplevelse og overordnet brug af de rigtige planter.

Kurset ledes af havearkitekt og hortonom, AnneMarie Sørensen, som ud over idéer til smukke, dejlige og nemme haver vil give både generel vejledning og individuel vejledning til den enkelte kursist.

For at få det fulde udbytte af kurset anbefales det, at man har opmålt sin have på forhånd. Vejledning hertil vil blive tilsendt til deltagerne 2 uger før kursusstart. Det er muligt at kontakte læreren, hvis der opstår spørgsmål til optegningen før og under kursusforløbet. Kontaktoplysninger fås ved henvendelse til FOF’s kontor.

Til kursusdagen medbringes ud over papir og tegneredskaber (blyant, viskelæder, lineal, sort tusch og evt. farveblyanter) fotos af haven fra forskellige vinkler (digitalt eller papir) og også meget gerne forskellige havebøger og inspirationsmateriale.

Mht. detaljeret planteanvendelse anbefales tilmelding til “Design din Drømmehave 2 – planteanvendelse” d. 14.11.2020. Se også under haveforedrag mht. planteanvendelse.

Materiale pris på 50,- afregnes særskilt med underviseren.

Entré: 800 kr

Tid

Dato:
lørdag 13. februar 2021
Tidspunkt:
10:00 - 16:00

Sted

FOF-kursuslokaler
Jernbanegade 62 A
Roskilde, 4000 Danmark
+ Google Maps
Telefon:
46 36 29 04

Alle arrangementer