Med udstillinger giver vi et kig bag kulissen. Og viser, hvordan det mangeårige arbejde med skibene har skabt et arbejdsmiljø, der bygger bro mellem forskere, håndværkere og sejlere.
Udstillingen tager afsæt i fire skelsættende udviklinger i museets historie:
Fortiden tørlægges
Et tilbageblik og en tidslomme: Fundet af Skuldelevskibene, udgravning, konservering og opsætning af de fem vikingeskibe i Vikingeskibshallen – et museum bliver til.
Arkæologi under vand
Ved historiens kilde: Fundets betydning for beskyttelsen af vores undersøiske kulturarv, og marinarkæologernes arbejde i det iltfattige miljø, der bevarer fortællinger om skibe, søfart og generationers evner og muligheder – lige fra stenalder til i dag.
Fra vrag til rekonstruktion
En byggeproces fra model til sejlende fartøj: Design, materialer og traditionelle håndværk.
Rejsen kan begynde
Fra drøm til virkelighed: Opdagelsen af en 1000 år gammel teknik og forsøgsrejser i vikingernes kølvand.
Onsdag den 1. januar 2020 til fredag den 1. januar 2021, kl. 10-16.
Entré: Vinter:115 børn under 18 gratis. Sommer og ferier: 150 børn under 18 gratis