112

Diskussion udviklede sig til vold på Hestetorvet

Torsdag aften kl. 23.16 anmeldte en 20-årig mand fra Borup, at han under ophold på en restauration havde diskuteret fodbold og fodboldklubber med en anden gæst på stedet. 

Diskussionen havde udartet sig, så den anden gæst havde slået den 20-årige i hovedet med et enkelt slag. Efterfølgende var gæsten gået fra stedet i ukendt retning.

Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en lettere, spirituspåvirket forurettet umiddelbart uden synlige skader, men som blev sendt på skadestuen for at blive undersøgt for og dokumenteret eventuelle skader.

Overvågning på restaurationen dokumenterede hændelsesforløbet, og politiet fik identificeret modparten som en 29-årig mand fra Roskilde. 

Han blev senere på natten truffet på sin bopæl, hvor han blev anholdt og sigtet for vold den 20-årige mand fra Borup. 

Efter afhøring til sagen løslod politiet den 29-årige, som senere kan forvente at høre nærmere fra politiet og anklagemyndigheden, når sagen skal afgøres.

Kommentarer