112 og retsvæsen

Dom i sager om knallerter tunet til motorcykler

Fem unge mænd fik i går dom i flere sager om kørsel på knallerter, som var tunet til at køre så stærkt, at de regnes for at være motorcykler. Retten i Roskilde idømte dem bøder på mellem 4000-8.500 kr. alt efter hvor mange færdselslovsovertrædelser, de havde begået og de ulovlige ”motorcykler” blev konfiskeret.

De fem unge var i alderen 15-19 år, da de i 2020 blev sigtet for køre på de ulovlige knallerter. Knallerterne blev indbragt og undersøgt, hvor det blev fastslået, at alle knallerterne havde en motorkapacitet på over 50 ccm, og derfor defineres som motorcykler.

Det kræver derfor et motorcykelkørekort, men det havde ingen af de unge, så de blev alle sigtet for kørsel uden førerret.

Kommentarer