112

Efterlyst mand måske til stede

Kl. 22.10 fik politiet et tip om, at en efterlyst 20-årig mand fra Holbæk måske befandt sig på en tankstation på Roskildevej i Holbæk.

På tankstationens område befandt sig flere mænd i nærheden af to biler, som under anmeldelsen til politiet kørte fra stedet i retning mod Holbækmotorvejen.

Et par patruljer ledte efter bilerne i området omkring Holbækmotorvejen, hvor det lykkedes at spotte dem på motorvejen ved Roskilde. Politiet fulgte efter køretøjerne i østlig retning på motorvejen ind i Københavns Vestegns politikreds, hvor bilerne blev standset uden større dramatik.

I de to biler befandt sig i alt syv mænd, men den efterlyste 20-årige var ikke iblandt dem. De seks af mændene var fra Holbæk kommune og en enkelt fra Nordsjælland, som alle blev kontrolleret af politiet. En af mændene – en 28-årig mand fra Holbæk – var i besiddelse af en ulovlig kniv, som Københavns Vestegns politi sigtede ham for den ulovlige besiddelse af. De øvrige mænd blev ikke sigtet for noget i anledning af politiets kontrol af dem.

Politiet leder altså fortsat efter den 20-årige mand fra Holbæk, som er efterlyst offentligt og med foto som mistænkt i en sag om et livsfarligt angreb med kniv på en 18-årig mand ved Holbæk togstation lørdag den 13. november 2021 kl. ca. 16.25. Tip om den efterlystes opholdssted gives fortsat til Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 46351448 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Kommentarer