112

Færdselsuheld på Frederiksborgvej

Tirsdag eftermiddag kl. 16.09 fik politiet via alarmcentralen en melding om, at to biler var stødt nærmest frontalt sammen på Frederiksborgvej ved Maglemose å, så ambulance- og redningspersonale var sendt til uheldsstedet.

Politiet afspærrede uheldsstedet, så trafikken i begge retninger ad Frederiksborgvej blev stoppet, mens redningspersonalet arbejdede med redning af tre personer i de to implicerede personbiler.

En 61-årig kvinde fra Svinninge, der havde været passager i en personbil ført af en 52-årig mand fra Svinninge, blev bragt til skadestuen til kontrol, men hun var sluppet med diverse knubs.

Uheldet var sket i en svag kurve, efter at en 31-årig mand fra Jyderup i en personbil var kørt i sydlig retning. Samtidig og i modsat retning kørte den 52-årige mand fra Svinninge i en personbil, da de to bilister stødte sammen, idet de to bilers venstre forskærme ramte hinanden.

Der skete større materiel skade på de implicerede biler, men vejen kunne kort før kl. 17.00 åbnes for trafik i begge retninger.

Politiet har optaget rapport om sammenstødet mellem de to bilister for at få klarlagt de nærmere omstændigheder ved uheldet.

Kommentarer