112

Færdselsuheld på Klosterengen i Roskilde

Mandag kl. 12.17 rykkede både ambulancepersonale og politiet ud til et færdselsuheld, idet en bilist og en cyklist var stødt sammen.

Det viste sig, at en 82-årig kvinde fra Roskilde cyklede ad Klosterengen i nordøstlig retning på cykelstien, da en 76-årig kvinde fra Roskilde i en personbil lavede et højresving ind mod parkeringspladsen ved et supermarked. Bilisten var inden svingning også kørt i nordøstlig retning og blev under svingningen ramt på højre forskærm, så cyklisten lidt længere fremme væltede som følge af sammenstødet.

Hverken cyklisten eller bilisten pådrog sig behandlingskrævende skader, og politiet har nu optaget rapport om uheldet for at få undersøgt, om færdselsloven kan være overtrådt.

Kommentarer