Grundlovsforhør – Indbrud i klubhus
Kl. 17.05 undrede en lokal, opmærksom borger sig over, at en fremmed mand gik rundt inde i et klubhus, som kun medlemmer havde adgang til. Desuden var der blevet knust en rude. Politiet kørte til stedet og fik inde i klubhuset kontakt til en 51-årig mand fra Letland, som var i færd med at gennemrode et skab på stedet. Han kunne ikke redegøre for sin færden på stedet og blev efterfølgende anholdt for indbrud i klubhuset ved at knuse en rude. I forbindelse med anholdelsen fandt politiet den 51-årige i besiddelse af effekter, der stammede fra en andet indbrud i en spejderhytte på Havnevej, Roskilde, for to dage siden. Her var en fremmed mand kl. ca. 18.20 blevet overrasket inde i spejderhytten, men forsvundet inden politiets ankomst til stedet.
Den anholdte blev sigtet for begge indbrud og forblev i politiets varetægt, idet anklagemyndigheden vil fremstille ham i grundlovsforhør fredag kl. 11.30 i Retten i Roskilde med henblik på varetægtsfængsling.
Kommentarer