Roskilde

Hash i lejlighed

Kl. 08.58 onsdag morgen var politi med narkohunde ved en opgang i et lejlighedskompleks i den østlige del af Roskilde, da der var mistanke om, at der blev opbevaret og indtaget narko på stedet. Narkohundens næse var ikke i tvivl, der var skarp lugt af hash i opgangen, som kom fra en bestemt lejlighed.

Patruljen bankede på og traf en mand i 30´erne hjemme. Han erkendte at der var stoffer på stedet, og lejligheden blev gennemgået med en narkohund, hvor der blev fundet 9 gram hash, lidt marihuana og 3 gram MDMA/Ecstasy. Beboeren blev sigtet og stofferne beslaglagt og taget med til politistationen til opvejning og destruktion. Den sigtede kan forvente at høre mere fra politiet i sagen.

Politiet orienterede de sociale myndigheder om sagen, da der på adressen var tilmeldt mindreårige børn.

Kommentarer