Hastighedskontrol
I tidsrummet kl. 12.00 – 13.15 havde færdselspolitiet med hastighedsmålerudstyr taget opstilling to steder på Frederiksborgvej for at måle trafikanters hastighed under kørsel i nordlig retning. Første målested var omkring Risø, mens det andet målested var lidt nordligere, men begge målesteder var på vejstrækninger, hvor højst tilladte hastighed var 80 km/t.
Resultatet blev i alt fire sager, der alle vil medføre et klip i kørekortet ud over bøden for hastighedsovertrædelsen. De fire sigtede bilister kørte med hastigheder mellem 113 og 129 km/t, da de blev målt med færdselspolitiets laserudstyr.
De sigtede bilister udtalte spontant, at de alle havde set politiet ved Risø, men ikke havde forventet, at politiet foretog endnu en kontrolmåling længere nordpå i deres kørselsretning. Alle sigtede bilister vil nu høre nærmere fra politiet, når sagen skal afgøres.
Kommentarer