112

Havde narko og ulovlig medicin på bopælen i Roskilde

Foto: Niclas Jessen

Mandag formiddag henvendte politiet med narkohunde sig ved bopælen hos en 27-årig mand fra den nordlige del af Roskilde by, idet politiet mistænkte ham for at være besiddelse af euforiserende stoffer. Narkohundenes reaktion ved ankomst til mandens bopæl bestyrkede politiets mistanke mod ham.

Efter adgang til hans bopæl foretog politiet en ransagning, der afslørede besiddelse af 250 stk. Alprazolam tabletter og ca. 0,2 gram kokain. Derudover fandt politiet også 140 stk. Quetiapin-piller, som han ikke var i lovlig besiddelse af.

De ulovlige effekter blev beslaglagt som bevis i en sag om overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og lægemiddelloven, som den 27-årige blev sigtet for overtrædelse af. Han kan forvente at høre nærmere fra politiet ved sagernes afgørelse.

 

Kommentarer