112

Hjemløs sigtet for at sove ved havnen i Roskilde

Foto: Kim Matthäi Leland

Onsdag kl. 07.21 fik politiet en anmeldelse om, at en formentlig hjemløs mand igen havde taget ophold ved lokaler på havneområdet.

Politiet fik i havneområdet kontakt til en 50-årig uden fast bopæl i Køge, som blev bortvist fra området, hvor han ikke havde noget legalt ærinde, idet han havde ligget og sovet under et halvtag.

Den 50-årige blev i forbindelse med bortvisningen sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen ud fra en betragtning om, at han med sin adfærd forstyrrede den offentlige orden i forhold til den normale brug af området og bygningerne i havnen. Derfor kan han forvente at modtage en bøde som afgørelse på sagen.

Kommentarer