112

Indbrudstyve forduftede – ældre kvinde tilkaldte naboen

Foto: Rigspolitiet/Kim Matthäi Leland

Torsdag 4. august kl.17.50 anmeldte naboen til en 85-årig kvinde, at der netop havde været et indbrud hos den ældre kvinde, mens hun var hjemme. Indbrudstyvene havde forladt stedet i bil. En patrulje blev sendt til Viby for at afhøre kvinden til sagen og undersøge huset.

Den 85-årige opholdt sig i sin stue, hvor hun så TV med høj lyd på, da en fremmed kvinde pludselig stod i stuen og bad om vand. Den 85-årige undrede sig over, hvordan kvinden var kommet ind, da hun vidste, at dørene var låst. Det viste sig senere, at et vindue i soveværelset var opbrudt, men der var umiddelbart intet stjålet.

Den 85-årige fulgtes med kvinden mod køkkenet, men kvinden forlod i det samme huset via hoveddøren. På gårdspladsen så den 85-årige kvinden gå rundt om hushjørnet sammen med tre mænd.

Den 85-årige råbte på hjælp fra naboen, som var i haven. Naboen gik i retning af den 85-åriges hus, hvor en sort personbil i det samme kørte fra stedet ad Vibyvejen i østlig retning.

Kvinden, som dukkede op i stuen beskrives som dansk af udseende, ca. 30-40 år, talte flydende dansk uden accent, alm. af bygning, kort hår eller hår bag skulderen og iført beige tøj.

Politiet efterforsker nu sagen om det frække indbrud, og søger i den forbindelse vidner.

Borgere i Viby, som har bemærket den sorte personbil, evt. med fire personer i, bedes kontakte politiet med oplysninger i sagen. Ring til politiet på tlf. 114.

Kommentarer