Roskilde

Kontrolleret nødlanding

Kl. 12.28 slog lufthavnsmyndighederne alarm til redningsberedskabet og politiet, idet et fly havde meldt om problemer med landingsstellet.

Efter en lav overflyvning kunne landingsstellet ses slået korrekt ud, hvorefter flyet landede uden problemer. Ingen hverken kom til skade eller var i fare, idet problemet i flyet efterfølgende blev klarlagt til en defekt lampe, som skulle have lyst, når landingsstellet var slået korrekt ud. Efter udskiftning af pæren fungerede den pågældende lampe i instrumentpanelet igen efter hensigten i skoleflyet, hvori en mandlig instruktør og en kvindelig flyverelev befandt sig under sikkerhedslandingen.

Kommentarer