Roskilde

Påvirket bilist kørte galt på Herregårdsvej i Himmelev

Kl. 07.13 onsdag morgen kørte en 22-årig mand fra Roskilde galt i en rundkørsel på Herregårdsvej i Himmelev. 

Af ukendte årsager mistede han herredømmet over bilen og kørte ind i et hegn, hvorefter bilen havarerede på en indhegnet mark. 

En patrulje kørte frem, hvor føreren var uskadt, men der var mistanke om, at han var påvirket af spiritus og narko. 

En hundepatrulje gik spor fra bilen, for at afklare, at der ikke havde været andre personer med i bilen, som kunne have brug for hjælp, men fandt ingen tegn på det.

Føreren blev sigtet, anholdt og fik udtaget en blodprøve. Herefter blev han løsladt, men kan forvente at høre mere i sin sag, når svaret på blodprøveanalysen kommer.

Kommentarer