Påvirket bilist uden kørekort standset ved Jyllingecentret
Kl. 20.20 sigtede og anholdt politiet en 30-årig mand fra Roskilde for narko og spirituskørsel, da han blev stoppet ved et rutinetjek i Jyllingecentret.
Den 30-årige havde en promille over det tilladte og en narkometertest viste positiv for hash. Han var desuden frakendt førerretten efter en sag fra 2020, hvor han kørte galt i spirituspåvirket tilstand.
Den 30-årige fik udtaget en blodprøve og herefter løsladt. Når politiet har fået svaret på blodprøveanalyserne, vil den 30-årige høre mere i sin sag.
Kommentarer