112

Panttyveri

Kl. 20.01 anmeldte personalet i Fakta i Hyrdehøj, at de kort forinden havde tilbageholdt en mand, som havde stjålet tomme kasser med pant fra butikken, som han efterfølgende havde indløst i pantautomaten i forretningen.

En patrulje kørte til supermarkedet, hvor en 60-årig mand fra Roskilde, på overvågningen kunne ses stjæle ølkasser og tomme flasker fra butikken, som han herefter indleverede til pantudbetaling ved flaskeautomaten. Han havde lavet dette nummer fire gange, og havde i den forbindelse fået udbetalt pantboner for i alt 330 kr. Den 60-årige blev dog afsløret af butikspersonalet, som anmeldte sagen. Han blev sigtet for butikstyveri og afhørt til sagen, som han erkendte. Den 60-årige vil senere høre mere fra politiet i sagen.

Kommentarer