Roskilde

Personpåkørsel

Kl. 05.23 fik politiet fra Bane Danmark en anmeldelse om, at et gennemkørende tog kunne have ramt en person i området ved Roskilde togstation.

Togdriften til og fra Roskilde station blev med baggrund i disse oplysninger indstillet, så redningsmyndighederne og politiet kunne arbejde i sikkerhed på jernbanearealet.

Myndighederne fandt på jernbanesporene en påkørt person, der havde pådraget sig så alvorlige kvæstelser, at døden var indtrådt.

Politiet fik på Borup station kontakt til lokomotivføreren på det gennemkørende tog, der havde ramt personen, der senere er blevet identificeret. De pårørende er endnu ikke underrettet, hvorfor politiet ikke kan oplyse yderligere. Undersøgelserne har ikke givet politiet grundlag for at mistænke nogen for at have begået en strafbar handling.

Togdriften ved Roskilde station blev genoptaget kl. ca. 07.30, da rednings- og undersøgelsesarbejdet var afsluttet. 

Kommentarer