Sammenstød på Holbækmotorvejen ved Roskilde
Kl. 07.41 fik politiet en anmeldelse om, at to biler var stødt sammen i det østgående spor omkring afkørsel 12 Roskilde S/Køgevej.
Det viste sig, at de to involverede parter begge var kørt i østlig retning med ca. 100 km/t i vognbanen længst til højre og med 24-årig mand fra Asnæs forrest i sin personbil.
Bagved kørte en 26-årig kvinde fra Jyderup i sin personbil, men hun opdagede for sent, at de forankørende bremsede.
Hun påkørte derfor bagenden af den 24-åriges bil, så begge biler fik mindre skader.
Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, som politiet registrerede omstændighederne ved.
Kommentarer