Roskilde

Savner du nogle ting efter indbrud?

Foto: Rigspolitiet

Politiet forsøger at finde frem til ejerne af forskellige effekter, som er fundet ved en ransagning hos tre mænd, der er sigtet for flere indbrud i private boliger i Roskilde–området.

Midt- og Vestsjællands Politi har ved en ransagning i starten af januar måned på en adresse i Darup-området fundet adskillige effekter, som formentlig er tyvekoster og stammende fra indbrud i private boliger i Roskilde og omegn.

Tre mænd fra Litauen blev anholdt den 4. januar 2022 på den pågældende adresse i Darup. De er under politiets efterforskning blevet varetægtsfængslet som mistænkte for flere indbrud i private boliger i Roskilde og Fløng i tiden op til anholdelsen.

Politiet har undersøgt de fundne effekter nærmere, men kan ikke umiddelbart identificere ejerne. Derfor fremlyses effekterne nu med en beskrivelse og foto, så ejerne forhåbentlig kan genkende deres effekter og få dem udleveret mod fornøden dokumentation for ejerskabet.

De fremlyste effekter er oplistet herunder og kan tillige ses på et foto ved at klikke på linket i beskrivelsen.

Henvendelse om effekterne skal ske til Almen Efterforskning i Roskilde hos Midt- og Vestsjællands Politi på tlf. 4635 1448.

Liste over genstandene i politiets varetægt (klik på link for at se foto):

1. Fingerring i guld med sløjfe

2. Fingerring i guld – indgravering EM EM

3. Fingerring i guld med to blomster

4. Fingerring i guld med grøn rund sten i

5. Hjerteformet vedhæng i rav

6. Halskæde

7. Sølvhalskæde

8. Guldhalskæde

9. Guldarmbånd med sorte sten

10. Guldarmbånd

11. Firkantet guldøreringe med klare sten

12. Runde guldøreringe med sorte runde sten

13. Hjerteformet guldøreringe

14. Øreringe

15. Lommeur i gulligt metal

16. Pind med Christian den 10. monogram 1870 – 1940

17. Medalje for god tjeneste, 29 jan. 1801. CR V11

18. Medalje – De danske forsvarsbrödre

19. Rød lommekniv

20. Armbåndsur af mrk. Omega, Seamaster 30.

21. Armbåndsur af mrk. Seiko, Divers 200m

22. Armbåndsur med sort læderrem af mrk. Guess

23. Armbåndsur med sort læderrem af mrk. Omega, Seamaster

24. Armbåndsur med sort gummirem

25. Georg Jensen grillsæt

26. Blå nakkepude

27. Sort Apple mus

28. Hvid Apple mus

29. Grønne in-ear høretelefoner med etui

30. Hvid Apple etui med et stk. air pod

31. Blomstret case med air pods, Go Green, Save the planet

32. Nøglebundt med to nøgler (heraf særlig nøgle) og lilla vedhæng

33. Garmin Forerunner 245 Music, lyseblå rem

34. Harman/Kardon højttaler i hvid

35. Hardcase manual i sort til Canyon cykel

36. Hardcase manual i sort med orange lynlås til Canyon cykel

37. Hardcase manual i sort til Canyon cykel

Kommentarer