Slagsmål i retten
Kl. 12.07 var der opstået slagsmål mellem et par mænd i retsbygningen, så politiet måtte hastigt køre dertil.
Det viste sig, at to 18-årige mænd, der var i retten i hver sin sag, uden for retslokalerne var røget i slagsmål med hinanden af ukendt årsag. Ingen af parterne i slagsmålet kom noget til, hvorfor den ene 18-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.
En 23-årig kvinde med relation til den sigtede 18-årige mand havde forsøgt at skille parterne ad, men var herunder blevet ramt af et spark fra den anden 18-årige mand.
Kvinden har nu efterfølgende bedt politiet undersøge, hvorvidt der er grundlag for at indlede en sag mod den anden 18-årige i anledning af sparket, der ramte hende på en arm.
Kommentarer