Sports World åbner ny butik på Ro’s Torv i Roskilde på torsdag
Torsdag den 30. december slår Sports World dørene op til deres nye butik på Ro’s Torv i Roskilde. Den tidligere Sportmasterbutik har gennemgået en omfattende ombygning for at gøre plads til Sports Worlds koncept og store sortiment. Butikken er den tredje Sports World-butik på Sjælland, og medarbejderne fra den nuværende Sportmaster følger med over i det nye store sportsunivers i stueetagen. Åbningen fejres med goodiebags til de første 100 shoppende kunder.
Sports World står klar med ny butik, der åbner torsdag den 30. januar på Ro’s Torv. Sportskæden åbnede den første butik i Herlev for seks måneder siden og lige før jul i Ballerup Centret. Butikken på Ro’s Torv bliver dermed den tredje Sports World-butik på Sjælland.
Landechef for Sports World x Sportmaster i Danmark, Dorthe Bloch, ser sammen med sit team af sportsglade medarbejdere frem til at byde kunderne velkommen i de nye rammer:
– Vi glæder os meget til at byde kunderne velkommen til en helt ny butiksoplevelse torsdag den 30. januar. Den nye butik på Ro’s Torv er blevet så flot, og den afspejler lige præcis det, vi gerne vil med Sports World i Danmark. Vi har et stort og unikt sortiment, vi dækker mange sportsgrene, har landet største udvalg af Nike, og så vil jeg også fremhæve vores udvalg af casual fashion. Vores butik på Ro’s Torv har altid været god – og nu er den endnu bedre, siger Dorthe Bloch, som fejrer åbningen sammen med butikkens ansatte på torsdag klokken 10.00.
Sports World, der købte Sportmaster-kæden for godt to år siden, er glade for nu at vise kunderne, hvad det er, de får ekstra.
– Nu skal vi vise både tidligere og nye kunder, at der er en stor bonus ved, at vi har fået nye ejere og fremover hedder Sports World. Både fordi vi har et virkelig stort udvalg, det bedste udvalg på skoområdet, Danmarks største udvalg af Nike og ikke mindst, så har vi meget attraktive priser – altid, fortæller Dorthe Bloch.
Teamet er klar
Alle ansatte fra Sportmaster fortsætter i den nye Sports World-butik på Ro’s Torv, og den 34-årige Casper Nielsen, som har været butikschef i Sportmaster siden foråret 2024 glæder sig til at stå i spidsen for den nye butik.
– Vi har arbejdet på højtryk for at blive klar til åbningen, og jeg glæder mig til at invitere vores kunder ind til en helt ny butiksoplevelse. Jeg er stolt og glad for at få lov til at stå i spidsen for den nye butik. Vi er et stærkt hold af dygtige kollegaer, der står klar til at vejlede og hjælpe kunderne her i Roskilde og omegn, siger Casper Nielsen.
Netop tilknytning til det lokale sportsmiljø prioriteres højt hos Sports World, fortæller Dorthe Bloch.
– Forankring i lokalmiljøet er fortsat en vigtig del af vores DNA, og det glæder mig, at flere af de ansatte i vores butik kommer fra lokalområdet. Vores engagement i det lokale foreningsliv – både når det gælder bredde- og elitesport – er også godt her i Roskilde og omegn. Vi samarbejder med flere helt lokale klubber, og vi glæder os til at etablere endnu flere samarbejder, siger hun.
Åbningen fejres med lækre goodiebags til de første 100 handlende kunder.
Sports World ligger i centrets stueetage og slår dørene op klokken 10 på torsdag den 30. januar.
Kommentarer