112

Stjal penge fra supermarked og stak af

Kl. 13.15 anmeldte personalet i Rema 1000 i Roskilde, at en mand netop havde stjålet penge fra kassen i supermarkedet. Medarbejderne havde forsøgt at tilbageholde manden, men han havde vristet sig fri og var løbet fra stedet med pengene. Manden var gået til kassen med en banan, som han ønskede at købe. Da kasseekspedienten åbnede kasseapparatet tog manden hånden ned i kassen, hvor han fik fat i et ukendt pengebeløb. Det lykkedes ikke personalet at tilbageholde manden, som løb ud på parkeringspladsen, hvor han satte sig ind i en lille mørk personbil og kørte fra stedet i retning mod Køgevej. Manden beskrives som: 35-40 år, 170 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Yderligere kendetegn: meget muskuløs. Meget glat ungt ansigt, Talte: Dansk, Iført: Sort hættetrøje, sorte bukser. Vidner som har set den beskrevne mand, enten før eller efter han var i Rema 1000 omkring kl. 13.00, og som kan komme med oplysninger i sagen bedes kontakte politiet på tlf. 114.

Kommentarer