Truende passager
Kl. 01.51 måtte politiet køre til Roskilde station, idet en passager i et tog undervejs dertil havde været truende over for DSB-personalet.
Det viste sig, at en 38-årig mand fra Korsør under en togrejse mod den vestlige del af Sjælland havde fremsat trusler mod både en kvindelig og en mandlig DSB-medarbejder, så politiet anså truslerne for at være en overtrædelse af straffelovens bestemmelser. Den 38-årige havde truet med at gøre skade på dem, når de kom hjem fra arbejde, hvorfor politiet sigtede ham for overtrædelse af straffeloven, inden han blev bortvist fra toget. Politiet har nu optaget rapport om sagen for at få belyst de nærmere omstændigheder, som den 38-årige ikke ønskede at bidrage til belysning af.
Kommentarer