112

Tyveri af pung og misbrug af dankort i Roskilde

Foto: Kim Matthäi Leland

Torsdag kl. 13.45 anmeldte en 82-årig mand fra Roskilde, at han kl. ca. 10.30 havde gået rundt på Stændertorvet for at kigge på studenterne.

Pludselig havde han opdaget, at pungen var blevet stjålet fra en medbragt taske, uden at han havde opdaget noget. I pungen var der ud over personlige kort også ca. 4.000 kr. i kontanter samt et dankort, som var blevet misbrugt tre gange inden for tre minutter til uberettiget hævning af 15.000 kr. Dette var sket i en nærliggende pengeautomat på Algade i Roskilde.

Den 82-årige havde ikke bemærket tyveriet og kunne derfor ikke oplyse noget om nogen mistænkte.

 

Kommentarer