112

Uønsket mand på tankstation

Foto: Kim Matthäi Leland

Torsdag morgen kl. 08.34 anmeldte personalet fra en tankstation, at en mand havde indfundet sig i kiosken, hvor han havde kastet rundt med forskellige ting. Endvidere havde han tømt en pulverslukker på tankstationsområdet, inden han forlod stedet.

Politiet fik kort efter på Københavnsvej ved Ro’s Torv kontakt med en 31-årig mand fra Greve, som blev skønnet uligevægtig og efterfølgende frihedsberøvet i tryghedsskabende øjemed. Han blev efterfølgende undersøgt af en læge, men løsladt senere på dagen, da grundlaget for en tvangsmæssig indlæggelse ikke umiddelbart var til stede. Den 31-årige blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på grund af sin adfærd på tankstationens område.

 

Kommentarer