112

Utryghedsskabende mand på Roskilde togstation

Foto: Rigspolitiet

Natten til fredag kl. 04.42 fik politiet en henvendelse fra personalet i en kiosk på togstationen om, at en formentlig hjemløs mand var til ulempe for rejsende, der færdedes på stationsområdet.

Politiet fik på stationsområdet kontakt til en 38-årig mand uden fast bopæl, og som politiet flere gange tidligere var stødt på i forbindelse med generende eller utryghedsskabende adfærd.

Manden blev taget med til politistationen, så han ikke længere skabte utryghed på togstationen, hvorefter han blev tilset af en læge, inden han fik mulighed for et ophold i politiets lokaliteter, indtil han skønnes at kunne klare sig selv uden at være til ulempe for andre. Den 38-årige er ikke blevet sigtet for noget, idet hans adfærd på togstationen skønnes at være forårsaget af hans personlige forhold.

Kommentarer