112

Vold mod politiet / narkobesiddelse

Kl. 04.00 ville politiet kontrollere tre mænd, der opholdt sig på Køgevej ved Ny Østergade. Den ene smed et par poser med 0,76 gram kokain fra sig og løb væk, men blev indhentet og anholdt. Herunder slog han ud efter ansigtet på den anholdende politibetjent, så slaget strejfrede ansigtet. Kort efter forsøgte den anholdte at trække en kniv frem fra bukselommen, men blev forhindret heri i anledning af anholdelsen.

Den anholdte blev identificeret som en 21-årig mand fra København N, som ved den endelige visitation på politistationen blev fundet i besiddelse af yderligere godt 11 gram hash fordelt i 11 salgsposer samt godt to gram skunk.

Den 21-årige blev sigtet for vold mod politiet og overtrædelse af både knivloven og lov om euforiserende stoffer. Efter afhøring til sagerne forblev han i politiets varetægt, idet anklagemyndigheden fremstillede ham i et grundlovsforhør lørdag. Retten besluttede, at grundlaget for varetægtsfængsling på det fremlagte grundlag ikke var til stede, hvorfor den 21-årige blev løsladt i forbindelse med retsmødet. Han er fortsat sigtet i sagerne, hvorfor han senere vil høre nærmere fra politiet, når sagerne mod ham skal afgøres.

Kommentarer