Roskilde

Vold og blufærdighedskrænkelse i nattelivet

Kl. 01.04 natten til lørdag blev politiet tilkaldt til en beværtning på Jernbanegade, hvor dørmændene havde et hyr med at holde styr på en uregerlig gæst.

Politiet kom frem og anholdt en spirituspåvirket 26-årig mand fra Køge, som kort forinden havde forøvet vold mod en dørmand, som ville bortvise ham fra diskoteket. Den 26-årige skulle bortvises fra stedet, da han havde befølt en kvindelig gæst.

Patruljen sigtede den 26-årige for blufærdighedkrænkelse mod den kvindelige gæst og vold mod dørmanden, som havde fået et knytnæveslag i panden. Den anholdte blev taget med i detentionen til afrusning, og blev løsladt lørdag morgen, da sagerne mod ham var færdigbehandlet. Han fik i forbindelse med sagen et forbud efter restaurationsloven, så han ikke længere må komme på diskoteket. Den 26-årige kan forvente at høre mere i sine sager, når der kommer et retsligt efterspil.

Kommentarer